Hvem, hvad, hvor, hvorfor, hvordan …

Jan Jørgensen af den gode årgang 1958 med hang til at lave billeder, gå på jagt og arbejde med Retrievere.

Jeg har ikke “de vises sten”, eller er top of the pop indenfor nogle af områderne, men jeg har en lang og solid erfaring, dels med selv at fotografere og arbejde med Retrievere og at undervise i selvsamme områder.

For nye i retriever verdenen er der masser af udtryk og emner man skal sætte sig ind i. Hvad gør man i den og den situation og skal jeg sige apport eller ud og hvorfor er det så vigtigt at hunden kan gå fri ved fod. Hvordan er retrievernes prøvesystemer forskellige (Dansk Retriever Klub vs. Retrievernes Jagthunde Klub) og hvor kan jeg træne min hund og hvor gammel skal den være før jeg skal/kan…..?

Det er blot nogle få af de ting som jeg som instruktør har oplevet kursister har været usikre omkring, når de som helt nye, eller uerfarne hundeførere er kommet til træning.

Jeg er selv en læsehest, men at forklare retriever verdenen er “lidt af en opgave”, så mit lille bidrag til (forhåbentlig) at gøre nogle emner mere klare for nye i denne verden er denne hjemmeside, hvor der er lagt vægt på korte video’er til at forklare eller vise udvalgte emner.

I 1999 fik jeg min første retriever, som var en Nova Scotia Duck Toling Retriever. Den blev senere suppleret med endnu en, og i 2013 skiftede jeg til Labrador Retriever af hvilke jeg pt. har to af.

Foto

Der er indtil videre ikke forklaringer på at tage “det perfekte” hundebillede. Og det kommer der heller ikke :0) men har du et spørgsmål eller to til hvordan jeg laver mine billeder, er du velkommen til at kontakte mig.

Jeg har ikke speciel forstand på hvilke kamera eller mærke der er det bedste. Jeg har brugt Canon i + 30 år men er de senere år skiftet til et mindre Fujisystem,  for ikke at slæbe rundt på for meget udstyr.

Foto: Stephanie Klameth