Træning
Det er ikke raketvidenskab at træne hund
Men det kan godt betale sig at være grundig og systematisk og få den helt basale lydighed og relationen til hunden på plads, før du går igang med alt det sjove apporteringshalløj.
Helt fortærsket, så bygger man heller ikke et hus uden et godt fundament at bygge det på.


Få styr på hunden inde ved dig
Kan din hund apportere på 100 meter er det jo fint, men hvis den ikke kan forholde sig i ro ved din side, eller gå roligt i line eller fri ved fod, så kan 100 meter apporteringen være nok så flot, men hvis du vil have en god hund (jagt,prøve, familie…) så er det vigtigt at du har styr på hunden inde omkring dig. Hvis du ikke har det, hvordan vil du så have styr på hunden ude på 100 meter?
Hvorfor er det “fedt” at træne Retrievere?
I hverdagen er det selvfølgelig rart at have en lydig og rolig hund, der kommer når der bliver kaldt på den.
Men dagligdagen og træningen med og af retrievere har givet mig en stor glæde. Dels ved at komme ud i naturen uanset vejr og vind, og samtidig nyde det, men træning, jagt og prøver har også givet mulighed for oplevelser på naturområder, hvor der ikke er offentlig adgang. Og der er smukt i Danmark!
Og ikke at forglemme samspillet mellem hund og fører!

